Om bloggen


Temaet i denne blog vil være ”traditioner i forandringer”.
Jeg synes at temaet lyder meget spændende. Især emnet ”mobiltelefoner” og ”internet”. Det er interessant at se, hvor lang udviklingen med medierne i børnekulturen er, hvordan unge mennesker omgåes med medikulturen – Arto - og hvad pædagogernes holdninger omkring det emne er.
Ellers vil jeg iagttage børn og unge, hvordan de håndtere mediekulturen. Måske ændrer min mening sig i slutningen af 2. semester også......



lørdag den 28. februar 2009

Børnekultur, leg, læring og interaktive medier af Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen

Forfatteren vil med denne tekst fortalle, at legekulturen af børn har ændret sig.Dengang har man leget i en flok både yngre og ældre børn, der var få organiserede aktiveteter i fritiden, legen foregik mest udenfor og legekamerater fandtes i nærheden af bosteden.Nu i tiden er der færre børn i familien, færre flok af børn, mindre tid til fritiden, færre kontakter mellem yngre og ældre børn, børn er mere indenfor, legekammerater er spredt fysisk og hverdagen er præget af skiftende sociale relationer.Medien har en stor betydning i den nu-værende legekultur. Forfatteren bruger et godt eksempel, computerspil. Computerspil skaber den sociale samvær og legkulturen mellem børn. Hvis omgivelsen tillader det, er der også drenge i forskellige alderen. Drengene f.eks bruger computerspil actionspil, hvor aktiviteterne foregår i et højttempo. Den sociale samvær er, når drengene sidder sammen, følger med i spillet og kommenterer udviklingen og spillernes präsentationer.Andre medier bliver også brugt i en flok f.eks. videoaftener eller videonatter, biografen, på internettet findes noget omkring pop- og sportsstjerner og tv bruges til råstof for snak og samvær ved de unge.Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen siger at actionspil ikke er med i den dårlige kvalitetskulturen, fordi spilet er enformige og inholdsløse og de mangler altid den „gode fortölling“. Man bliver nöd til, til at vudere actionspil i et andet kriterium. Kvalitetet skaber nemlig leg eller det der kan kaldes legende stemning og skabe socialt samvær.Legetøj og medierne er en inspiration og redskab. Disse redskaber er afhængig af en legekultur.I denne tekst mener forfatteren, at pigerne f.eks. har vanskeligheder med at skabe leg omkring et computerspil, mens drenge omvendt har svært ved at etablere lege med en dukke som Barbie.Mobiltelefon er det nyeste medie, som børn og unge har taget til sig. Mange børn og unge mennesesker har skiftende sociale relationer og tidlige i fysiske rum, hvor de f.eks. vandrer mellem hjemmet med forældrene og søskende, skolen med klasser og skiftende undervisningshold og selfølgelig fritiden med forskellige aktiviteter. Når man har skiftende relationer, er det vanskelig at holde kontinuerlige sociale kontakter. Med mobiletelefonen er det ikke mere så vanskelig. Man kan være sammen med forældrene og skrive samtidig en sms-besked til en af vennerne, så er der den sociale kontakt med både forældrene og vennerne via sms-beskeder.Den lidt ældre generation har vanskeligheder med at forstå de simultane processer. Det er ikke ualmindelig mener forfatteren, at børn og unge på en gang ser tv, chatter på nettet, modtager og sender sms-beskeder samt laver lektier. Den simultane dialog betyder, at man er i gang med flere dialoger parallelt.De nye medier bringer også problemer med sig, ikke kun at den ældre generation synes, at det er forstyrende med mobiltelefoner, men der findes også nogle børn og unge der ikke magter den nye sociale liv, der så bliver kaldt for en ny gruppe handicappede i samfundet. De børn og unge risikerer, at blive udelukket af en vigtig del af det sociale fælleskab.I kapitel legekulturen og læring fortæller forfatteren, at det er nødvendigt for udviklingen, at et barn lærer en række færdigheder og kompetancer, for at barnet kan deltage i legen med andre børn. Det er ligemeget, hvor barnet lærer færdighederne. Det kan f.esk. være legetøj, medierne eller spil. Forfatteren siger også:”Læringen i legekulturen er med andre ord underordnet legen, der er læringens egentlig mål.” Selv når barnet er i gang med et leg, tilegner de sig viden og kunnen, som gælder for legetøj og medier.I den sidste kapitel ”rammer for børns brug af interaktive produkter”, sammenligner forfatteren forskellige lande, hvor børn bruger mediekulturen. Skandinaviske lande og Holland anvender medierne i højere grad, siger han. Mellemeuropa og sydeuropæiske lande anvender medierne mindst. Grunde for det kan være sociale, kulturelle og økonomiske grunde.

Simultane dialoger af Carsten Jessen

For mange børn og unge mennesesker er det vigtigt at holde sociale relationer. Med medierne er det muligt, at holder kontakt med fællskabet, selvom de ikke befinder sig i det fysiske rum. De unge mennesker kan holde forskellige kontakter på engang. De er f.eks. hjemme med forældrene og søskende og holder stadivæk kontakt via sms til deres veninder.Forfatteren mener, at den ældre generation har vanskeligheder med at forstå de simultane processer. Børn og unge kan på en gang se tv, chatter på nettet, modtager og sender sms-beskeder samt laver lektier. De unge mennesker har brug for en overblik og omstillingsevne og de bliver nød til at konsentrere sig meget, for at kunne deltage i alle dialoger. Den simultane dialog betyder, at man er i gang med flere dialoger paralellt.De nye medier bringer også problemer med sig, ikke kun at den ældre generation synes at det er forstyrende med mobiltelefoner, men der findes også nogle børn og unge der ikke magter den nye sociale liv, der så bliver kaldt for en ny gruppe handicappede i samfundet. De børn og unge risikerer, at blive udelukket af en vigtig del af det sociale fælleskab.

Mediekultur af Helen Arvad Clemens og Lis Faurholt

Forfatteren vil ikke går i dybden med forskellige medietyper.Men Helen Arvad Clemens og Lis Faurholt skriver lidt om udviklingen af medienkonvergensen. Danskerne har kun for 50 år siden haft en tv-kanal og to radionkanaler, hvor hele familien sad sammen og lyttede til programmet.Nu i tiden har vi 30 kanaler på tv´et. Børnene har et fjernsyn, et radio og en computer stående i bærneværelset.Medier, som børnene og unge mennesker bruger er internettet til at Skype eller til at skrive meddelelser via MSN Messenger.Forfatterne beskriver, at man ikke kun kan telefonere med et mobiltelefon. Mobiltelefonen har forskellige funktioner som f.eks. et kamera eller en musikafspiller.Mediepanikken er også et stort tema.Når der kommer nye medier i foretninger er den ældre generation hurtig skeptisk og ser først engang det dårlige i det. De voksenen vil kun beskytte deres barn eller børn for de nye medier.Arto er f.eks. et rum på nettet, hvor unge mennesker chatter og finder nye venner. Pressen har ikke kun skrivet noget godt omkring Arto og forældrene bliver lidt usikker, om deres barn overhoved må være medlem af Arto.En forforståelse for at arbejde med medier i en børneinstitution er børnekulturens tre hovedtyper:- kultur for børn (computerspil og websidtes for børn),- kultur med børn (aktiviteter, hvor pædagogen og børnene bruger sammen computeren for kreative produktioner af tekster, billeder og lyde.)- børns egenkultur (børnproducerer websites, i chatter og i fællesskaber på nettet).Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab er, at sikre en kreativ anvendelse af computeren. De fleste institutioner har mange medier som playstation, computerspil mm.I kapitlet virtuelt studiemiljø fortaller forfatteren, hvordan studerende kan arbejde i en blog og hvad for muligheder man har.F.eks del.icio.us. – sociale bogmærkerFlickr – foto fællesskabWeblogs og blogger fællesskaber.Det sidste kapitel sluttes med nogle opgaver, som den studerende kan lave.

Forskellen mellem "almindelige mening" og de "faglige begrundende opfattelser"

Jeg tror, en almindelig mening, har mennesker som ikke har en pædagogisk baggrundsviden. De læser eller hører sig frem gennem medierne. Den faglige begrundende opfattelse har mennesker, der har lavet pædagoguddannelsen, som har faglige kompetancer og har en baggrundsviden ligesom en teoretisk og praksis viden.

Mediepanik

Artiklen handler om Arto, det største netmødested for unge i Danmark, og hvorfor der er så meget mediepanik omkring det sted i nettet.Et netmodested er Arto for unge mennesker, men man kan ikke kun chatte i rummet, man kan også skrive noget til andre i gæstebogen. På sin egen side findes der et billedgalelri, en blog, en kalender osv. Men man kan også spille spil, se videoer, læse vitser og meget mere.Arto er meget vigitg for venskab mellem unge mennesker og der bliver tit spurgt, „hvad synes du om mig?“. De unge vil gerne have en positiv feedback. Nye venskaber findes per klik i Arto. Der bliver klikket på ens navn, hvor der bliver spurgt efter, om de skal være venner. Med et klik bekræfter man det eller ej. Så hurtig finder man nye venner. De unge mennesker definerer sig sådan i det sociale samspil, som Arto tilbyder dem.Danah Boyd, der er ph.d.-studerende fra School of Information på Berkeley University of California, forsker i det amerikanske pendant til Arto, der arbejder med tre rum:Det private rum: Hjemme, hvor der er deres private rum.Det offentligt rum: Det er omverden, hvor de dagligt interagerer med fremmede.Kontrolleret rum: Det er deres arbejdsplads, hvor chefen dikterer normen og den accepterede opførsel.Ved Arto kan de unge bruge den private og den offentlige rum, ved hjalp af de digitale teknologier, de har til rådighed. De fysiske befinder sig et kontrolleret rum.De unge skelner ikke mellem on- eller offline. Online-liv kalder forfatteren livet med Arto, hvor de skriver med venner, som de for det meste kender fra deres offline-liv. Forfatteren mener med offline-liv aktiviteter i fritiden, skolen, venner osv.En stor del af af kommunikation på Arto er positiv. Men der findes også ting, hvor unge mobber, truer eller bagtaler hinanden. Nyhedsmedierne tager sig af disse overskrifter og skriver om det i avisen. I denne forbindelse kommer mediepanikken.

Medierne om Arto.dk

Det er ligemeget, hvem det er af berømte personer, emner, nyheder.... journalister vil altid være efter en positivt eller negativt historie. Pressen har skrevet noget negativt om Arto. De har skrevet, at unge mennesker arrangerer slagsmål, mobber og trusler andre unge. Ellers handler det meget om sex og pædofili. Men beskytter de unge mennesker imod det her?

Hvad er Arto?

Jeg ved ikke, hvad Arto er for noget. Ud af vores skype møder har jeg hørt, at Arto skal være et rum på nettet til unge mennesker. Det kunne måske være et chat eller mødested for unge....