Mediepanik

Artiklen handler om Arto, det største netmødested for unge i Danmark, og hvorfor der er så meget mediepanik omkring det sted i nettet.Et netmodested er Arto for unge mennesker, men man kan ikke kun chatte i rummet, man kan også skrive noget til andre i gæstebogen. På sin egen side findes der et billedgalelri, en blog, en kalender osv. Men man kan også spille spil, se videoer, læse vitser og meget mere.Arto er meget vigitg for venskab mellem unge mennesker og der bliver tit spurgt, „hvad synes du om mig?“. De unge vil gerne have en positiv feedback. Nye venskaber findes per klik i Arto. Der bliver klikket på ens navn, hvor der bliver spurgt efter, om de skal være venner. Med et klik bekræfter man det eller ej. Så hurtig finder man nye venner. De unge mennesker definerer sig sådan i det sociale samspil, som Arto tilbyder dem.Danah Boyd, der er ph.d.-studerende fra School of Information på Berkeley University of California, forsker i det amerikanske pendant til Arto, der arbejder med tre rum:Det private rum: Hjemme, hvor der er deres private rum.Det offentligt rum: Det er omverden, hvor de dagligt interagerer med fremmede.Kontrolleret rum: Det er deres arbejdsplads, hvor chefen dikterer normen og den accepterede opførsel.Ved Arto kan de unge bruge den private og den offentlige rum, ved hjalp af de digitale teknologier, de har til rådighed. De fysiske befinder sig et kontrolleret rum.De unge skelner ikke mellem on- eller offline. Online-liv kalder forfatteren livet med Arto, hvor de skriver med venner, som de for det meste kender fra deres offline-liv. Forfatteren mener med offline-liv aktiviteter i fritiden, skolen, venner osv.En stor del af af kommunikation på Arto er positiv. Men der findes også ting, hvor unge mobber, truer eller bagtaler hinanden. Nyhedsmedierne tager sig af disse overskrifter og skriver om det i avisen. I denne forbindelse kommer mediepanikken.