Mediekultur af Helen Arvad Clemens og Lis Faurholt

Forfatteren vil ikke går i dybden med forskellige medietyper.Men Helen Arvad Clemens og Lis Faurholt skriver lidt om udviklingen af medienkonvergensen. Danskerne har kun for 50 år siden haft en tv-kanal og to radionkanaler, hvor hele familien sad sammen og lyttede til programmet.Nu i tiden har vi 30 kanaler på tv´et. Børnene har et fjernsyn, et radio og en computer stående i bærneværelset.Medier, som børnene og unge mennesker bruger er internettet til at Skype eller til at skrive meddelelser via MSN Messenger.Forfatterne beskriver, at man ikke kun kan telefonere med et mobiltelefon. Mobiltelefonen har forskellige funktioner som f.eks. et kamera eller en musikafspiller.Mediepanikken er også et stort tema.Når der kommer nye medier i foretninger er den ældre generation hurtig skeptisk og ser først engang det dårlige i det. De voksenen vil kun beskytte deres barn eller børn for de nye medier.Arto er f.eks. et rum på nettet, hvor unge mennesker chatter og finder nye venner. Pressen har ikke kun skrivet noget godt omkring Arto og forældrene bliver lidt usikker, om deres barn overhoved må være medlem af Arto.En forforståelse for at arbejde med medier i en børneinstitution er børnekulturens tre hovedtyper:- kultur for børn (computerspil og websidtes for børn),- kultur med børn (aktiviteter, hvor pædagogen og børnene bruger sammen computeren for kreative produktioner af tekster, billeder og lyde.)- børns egenkultur (børnproducerer websites, i chatter og i fællesskaber på nettet).Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab er, at sikre en kreativ anvendelse af computeren. De fleste institutioner har mange medier som playstation, computerspil mm.I kapitlet virtuelt studiemiljø fortaller forfatteren, hvordan studerende kan arbejde i en blog og hvad for muligheder man har.F.eks del.icio.us. – sociale bogmærkerFlickr – foto fællesskabWeblogs og blogger fællesskaber.Det sidste kapitel sluttes med nogle opgaver, som den studerende kan lave.